I anledning af at Basie Trust Bigband til august 2012 har eksisteret i 25 år, er der her en kommenteret
KRONOLOGISK BILLEDKAVALKADE
Hvis du har noget at bidrage med – oplysninger, billeder eller video – er du velkommen til at sende mig en mail på perve@pervadmand.dk. Tilbage til startside – klik her!
1990
Dette sammenklippede avisbillede fra vinteren 87-88 må være det første, der er taget af orkestret. Blandt medlemmerne ses yderst til venstre Lisbet Vadmand samt de to “venstreste ” trompetister Børge Nielsen og Henrik Just. Disse tre + dirigenten er stadig med i orkestret, Børge spiller dog nu klaver. Også saxofonisterne Hans Kornerup og Hans Gerhardt, trommeslageren Ole Christiansen og basunisterne Jan Holm og Ole Ottesen var faste medlemmer i rigtigt mange år. Besætningen var noget mindre dengang, idet jeg selv spillede lead-alt samtidig med, at jeg dirigerede. Messingen var også “kun” 4 + 4 (en af basunisterne var fraværende, da billedet blev taget). Vi øvede dengang i Nebs Møllegårds gymnastiksal – et stort, lavloftet lokale med god plads, men hård akustik.
Sidste fra 2016: De to basunister Jan Holm og Ole Ottesen er nu vendt “hjem til folden” og sidder i basungruppen igen!
1990 var også året, hvor vi sammen med tre andre bigbands stillede op til bigband-træf, hvor vi mødtes om formiddagen, indøvede fire numre under ledelse af Poul Christian (billedet) og Jørn Nørredal, og om aftenen først hvert band for sig og til sidst samlet gav koncert. Det var STORT på alle måder! De to saxsolister er Einar Hermannsson og denne hjemmesides bestyrer.
1991
Fra 1991 blev Basie Trust Bigband “fast inventar” på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm med mindst én årlig koncert, som regel den sidste søndag i august. Også de årlige koncerter i Anlægspavillonen i
Ringsted var en tilbagevendende begivenhed indtil den sidste i 2004, hvor disse populære gratiskoncerter af ukendte årsager blev sparet væk. På øverste billede ses bl. a. på trompet Torben Åstradsson
ogTorben Bo Christensen (nr. 1 og 3 fra venstre), som begge stadig lejlighedsvis optræder som vikarer. Den “grønne” og den “blå” basunist er henholdsvis Arne Jensen og Anders Ulstrup, der begge holdt
ud i over tyve år. På billedet nedenunder fra Anlægspavillonen i Ringsted fyrer Jan Holm Jakobsen en solo af på basun. Basunisten ved siden af ham er nu afdøde Flemming Sjølund, der også af og til sad ind som vikar.
1992
1. april 1992 holdt Lisbet og jeg sølvbryllup og inviterede hele orkestret – og mange andre – til fest i Vigersted forsamlingshus, hvor der kun med nød og næppe var plads til hele orkestret på scenen – dirigenten måtte
dog stå på gulvet og blev ivrigt assisteret af sit toårige barnebarn Claudia. Orkestret kvitterede med en uropførelse af min komposition af samme navn. Besætningen, som med kun få ændringer var den samme fra
udvidelsen i 1990 til midt i 90’erne skal her nævnes i sin helhed: Trompet: Rasmus Antoft, Børge Nielsen, Henrik Just, Torben Bo Christensen og Torben Åstradsson, basun: Charlotte Lind, Arne Jensen, Anders Ulstrup,
Jan Holm Jakobsen, sax: Lisbet Vadmand, Ole Thomassen, Einar Hermannsson, Hans Kornerup, Hans Gerhardt. Piano: Jørgen Steen Christensen, guitar: Ib Poulsen, bas: Lars Andersen og trommer: Stig Skjørringe –
der afløste Ole Christiansen, mens denne var på Kreta et års tid. Sangerinden er stadig Pia Vium.
1993
Der er ikke så meget at sige om dette billede fra 1993, ud over at det er fra Anlægspavillonen
i Ringsted, denne gang udendørs på terrassen – som lige netop var blevet istandsat og overdækket, da man opgav koncerterne! Leif Geslin Nielsen i midten af billedet er kommet til på trompet. Solen skinner. Og Pia synger.
1994
Det er småt med billeder fra midt-halvfemserne, så vi må nøjes med dette stemningsfulde, kopierede avissbillede fra endnu en koncert i Anlægspavillonen i 1994, hvor Hans Gerhardt giver sit solonummer, Oliver Nelsons “Ballad for Benny”. Ole C. er hjemme igen og passer trommerne.
1995
1995 bød både på kirkekoncert i Solrød Strandkirke, koncert på Sporvejsmuseet og på Solrød Torv. Det år valgte begge vores tenorsaxofonister Ole Thomassen og Hans Gerhardt at forlade os. Som det ses på midterste billede, nåede Ole dog ikke længere væk end op i trompetgruppen, hvor han hang på nogle år endnu (Den opmærksomme læser vil på billedet til venstre se, at han tog en omvej over barytonsaxpladsen, hvor han ved denne koncert afløste Lisbet). Hans flyttede derimod til Birkerød. Vi løste problemet med en rokade, idet Kenneth Humphrys, der hidtil havde været fast vikar, tog pladsen som førstealt, mens Einar Hermansson flyttede en stol til siden til førstetenorpladsen. Andentenoren overtog Finn Rasmussen, som stadig sidder på pladsen. Blandt trompeterne ses (med skæg) Sven Bislev, der også stadig er med. Pianisten er Carsten Fog. Og så har vi fået orkesterbluser. Gad vide, hvor de er blevet af …
1996
Sporvejsmuseet i 1996. Finn har fået langt hår, og Peter Nørrelund er kommet til på tenorsax, så Einar kunne rykke op på førstealten igen. Han er her bare ikke i dag, så kapelmesteren må selv klare jobbet – ligesom det allerførste år. Den sortskæggede basunist er Niels Jørgen Voetmann, som (i modsætning til skægget) har været med lige siden. Ligesom Henning Telving på bas, der skimtes bag Henrik Just.
1997
I 1997 lavede vi hele tre kirkekoncerter med bl.a. uddrag af Ellingtons Sacred Concerts i mine egne arrangementer sammen med Kammerkoret Pegasus med dirigenten Torsten Mariegård. Igen har vi udvidet med et par ekstra sangere: Birgitte Knudsen og Jan Holm Jakobsen, der tidligere spillede basun i orkestret. Billedet er plukket fra en videooptagelse fra Godthåbskirken på Frederiksberg. Det er før digitalkameraernes tid, så igen er materialet ret sparsomt – men man kan da se, hvor mange vi er!
1998
1998 var et festligt år – to runde fødselsdage i orkestret, den tidligere bassist Lars og Karins sølvbryllup og indvielse af Valby Gamle Remise på Sporvejsmuseet, alle fejret med bigbandmusik. Øverst sølvbrylluppet på Søholmskolen i Jystrup, nederst til højre et avisudklip fra remiseindvielsen og til venstre Finns fødselsdag i Hundested. På to af billederne ses til højre i saxgruppen Kenneth Nielsen, der vikarierer for Finn.
Han overtog Peter Nørrelunds plads kort efter – og der blev han siddende til marts 2012. På billedet til højre ser vi basunisten Arne Jensen i sit “bijob” som sanger i “De 24 røvere”.
1998 var også året, hvor vi indspillede vores første cd. Herunder en samling billeder fra optagelserne, der foregik i vores nye øvelokale ved Søholmskolen i Jystrup.
Besætningen på cd’en er (regnet forfra på billederne): Basun: Nikolaj Andersen, Niels Jørgen Voetmann,Anders Ulstrup, Arne Jensen og Charlotte Lind. Trompet: Børge Nielsen, Sven Bislev, Henrik Just, Ole Thomassen og Leif Geslin Nielsen. Dirigent: Per Vadmand. Sax: Finn Rasmussen, Hans Kornerup, Einar Hermannsson, Kenneth Nielsen og Lisbet Vadmand. Rytme: Ole Christiansen dm, Henning Telving b, Ib Poulen g og Carsten Fog pno.
Pia Vium medvirker også på pladen, men billederne af hende fra den dag blev desværre mislykkede. Men hun kan da ses i midten på gruppebilledet nederst til højre.
1999
I 1999 optrådte vi for første gang i Espergærde Jazzklub (øverst) og spillede til endnu en rund fødselsdag på Tårnby Gymnasium (nederst). Nu sidder Kenneth Nielsen på sin førstetenor-plads, som han beholdt til sin pludselige død i 2012.
I Espergærde vikarierede Kenneth Humphrys igen, denne gang for Hans Kornerup. Trompet nr. 2 fra venstre er Børge Holse, som også har været med siden. På Egegården medvirkede også barbershop-kvartetten Fourtune (som dog på det tidspunkt midlertidigt kun var en trio). De medvirkede ved yderligere et par koncerter samt – fuldtallige – på vores anden cd fra sommeren 2002. Ventilbasunisten hedder Nikolaj Andersen.
Han var med i 5-6 år. På billedet nederst er Børge Nielsen – også bogstaveligt talt – rykket ned fra trompetgruppen til klaveret, hvor han stadig sidder.