NATURTALENT
Hennings historie

(Udkommet 2023)

“Naturtalent” er en slags fortsættelse og forhistorie til “Elefanterne”, hvor vi følger en af de fem hovedpersoner, den pigeglade Henning, fra barndommen, til han møder de andre “elefanter” – men også får at vide, hvad der siden hændte ham. Det er planen at fortsætte serien med bøger om de andre fire, hvoraf den første, “Ulriks hustorie” er under udarbejdelse.

Af forlagets konsulentudtalelse:

“Generelt er det sprogligt en fornøjelse at læse historien om Henning, for det er jo en forfatter, der kan sit kram og kender sine virkemidler og bruger dem nænsomt og med omhu. (…) Der er så mange fint detaljerede forhold, som beskrives som baggrund for de handlinger, som fører historien fremad. Og vigtigst af alt så spores der her og der en vidunderlig underspillet humor, som aldrig bliver dominerende eller larmende. Flot!”

Af bibliotekernes lektørudtalelse:

“Det er en stilfærdig historie om en ret almindelig opvækst. Der er fine tidsreferencer, uden at det bliver en decideret generationsroman. Vil man gerne læse litteratur om drenge og mænd, uden at det skal være meget machoagtigt og voldsomt, så er bogen her et fint bud.”

I 2023 udkom også min lille erindringsbog “Så vidt jeg husker – sporvogns-erindringer fra Europa og omegn”. Læs om den på siden om sporvogne.

Endelig så min bog “Vandbærer” om mit musikerliv også dagens lys i 2023.
Læs om den på siden om 
musik.

KRIMINALASSISTENT HØRGAARDS HOVEDPINE

(udkommet 2021)

Den excentriske kriminalassistent Hørgaard har optrådt som større eller mindre bifigur i flere af mine romaner helt tilbage fra “Bag døren”, og nu syntes jeg, det var på tide, at han fik sin egen roman. Det begynder som den klassiske historie om en gammel politimand, der ikke kan lægge en uopklaret sag fra sig, her oven i købet hans første fra 1967 om en sporløst forsvundet afrikaner. Skolelærer og podcaster (navn) øjner en god sag og begynder sammen med den unge politiassistent Karen Henriksen at bore i sagen, der viser sig at være langt mere kompliceret end ventet, med tråde til bl.a. borgerkrigen i Biafra. Mere kan jeg ikke fortælle uden at afsløre for meget.

Af forlagets introduktion:

I Per Vadmands nye roman møder vi den pensionerede kriminalassistent Hørgaard, der med hjælp fra en skolelærer og en yngre kollega, endnu en gang skal forsøge at finde ud af, hvad der egentlig skete med det lig, der forsvandt under hans første sag i det mærkelige år 1967, ”året før 68”, hvor nyhederne var fulde af Vietnam, Biafra, Junikrigen og Kulturrevolutionen, og hvor København havde alt for travlt med at fejre sit 800-års jubilæum til at bekymre sig
om en enkelt forsvundet afrikaner.
Det er usandsynligt, at der skulle kunne dukke nye spor op efter så mange år, men det bliver hurtigt klart, at der er nogen, der absolut ikke ønsker, at der bliver rørt ved den sag.

A.A.L. skriver:

Du har gjort et godt job. Sproget er flydende og har det rette antal ord mellem tegnene. Plottet er ikke det mest overraskende og spændende. Det er, hvad der sker mellem intro og slutning. Det der gør dit værk ære, er historiens relation til virkelige begivenheder, og den nysgerrighed det pirrer hos læseren. Jeg er årgang 1953, og har mange glimt i bagagen af tiden der passerer på The Never Ending Screen. Sommeren 18, som jeg mindes med stor glæde. Kærligheden mellem politikvinden og hovedpersonen. København, som jeg har savnet, men nu bor i. Overraskende, er dit valg af visse ord. Ord jeg aldrig havde troet, ville komme ud af din pen. Men selvfølgelig, det er krydderiet der fuldender smagen. Fraregnet musikken, er dette mit første bekendtskab med dine produktioner. Tak for læsetimerne.

  • Bogbloggeren Susanne92 giver den 4 stjerner af fem
  • “Denne historie var en rigtig lille perle at finde. Jeg elsker “kolde sager” historier og måden de lige så stille bliver trevlet op på. At der til sidst er et par åbne spørgsmål ville normalt irritere mig dybt, men ikke i dette tilfælde. Det virker faktisk ret godt. Så tag med på rejsen tilbage til 1967 og ikke mindst den glohede sommer i 2018 også opklaringen på Hørgaards hovedpine.”

Elefanterne
– en krønike

(Udkommet forår 2019)

Forside: Jon Skræntskov, Studio GIMLE

(af forlagets omtale):
“… historien om fem studenter, der har bestået filosofikum på Københavns Universitet i 1967 og beslutter at mødes en gang om måneden til en elefantøl på kælderbeværtningen “Det lille Apotek” (…) På ægte krønikevis følges disse fem personer, deres partnere og efterhånden børn i årene frem til årtusindskiftet 1999/2000, hvor broderskabet opløses på dramatisk vis.”

(af forlagets konsulentudtalelse):
 Manus er velskrevet med et godt greb om det talte sprog … hvor tidstypiske vendinger fra de forskellige år er godt ramt … det er lykkedes fint med de antydningsvise sproglige individualiseringer i hovedkarakterernes replikker.”

(af bibliotekernes lektørudtalelse):
“Bogen kommer vidt omkring (…) musik, aseksualitet, depression og stofmisbrug er nogle af de emner, der berøres. Bogen er velskrevet, og det er nogle fine karakterer, der optræder i historien”.

Bogen er ikke blevet anmeldt (det er jeg ved at vænne mig til!), men her er et par læserreaktioner:

“… en imponerende konstruktion, som holder hele vejen igennem, og som rummer personer, man har lyst til at følge … Tidsbillederne er fyldige og præcise.” (S.S.)

“En fremragende skildring af livet fra slut-60’erne til århundredets slutning. Akkurat som jeg umiddelbart kunne identificere mig med tidsbilledet, kunne jeg identificere mig med personerne … En hudløs åben og ærlig karakteristik af tiden og dens mennesker” (K.A.)

“Det har absolut været min bedste læseoplevelse i den tidlige sommer, og som klassisk filolog har jeg naturligvis fulgt Erwin og hans kone Hjørdis med stor interesse … Man skulle tro, det var løgn, men mod slutningen bliver romanen endnu mere hæsblæsende, og når man har vendt den sidste side, trænger man virkelig til en ordentlig slapper.” (F.H.)

“Episoden med teenagepigen, der påtog sig opgaven at skåne sin (vidunderlige) mor og at beskytte sin lillebror imod bogens mest usympatiske person, fik tårerne frem.” (Ph.H.)

“… et enestående miljø- og tidsbillede befolket med personer, man virkelig tør tro på. Vi har jo mødt og kendt dem alle: den tørre jurist som kaster sit hjerte og saxofon i avantgardejazzen. De fjumrede studenter, som hjælpeløst vrimler ud og ind af studierne uden rigtigt at gøre noget færdigt … Mange af os overværede også de “kedelige”s udlængsel, som trak nogle af dem i kibbutz, andre på u-landsromantik i Afrika eller Asien. Godt, at den tid og disse mennesker har fået mæle … og en krønike!” (N.E.)

Bogen kan bestilles hosforfatterforlaget

DJÆVELENS FARVEGLADE BRODER

(forside: Anders Brønserud)

Min første novellesamling, udkommet i oktober 2017. Titelnovellen kan læses her.
Samlingen er endnu ikke blevet anmeldt i aviserne, men bl.a. omtalt i diverse bogfora på nettet.

” …en skøn oplevelse med små skønne historier fra mange forskellige samfundsgrupper og mange facetter af menneskelige oplevelser.Især “Nedtrapning” fængsler mig, her kommer vi tæt på personen og vedkommendes afslutning. Også hovedtitlen er flot med en besynderlig skæbne, fordi vi tror andre oplever tilværelsen som vi gør.

(Steen Fl. Jørgensen i “Bog-fetichisten)

Og her er forlagets beskrivelse af bogen:   

”Det var et tilfælde, at jeg kom til at sidde ved siden af Hans den dag i tegnetimen.”Sådan begynder titelhistorien i Per Vadmands novellesamling ”Djævelens farveglade broder”.Og ud over denne sælsomme figur støder vi i historierne blandt andet på:En børnelokker i Østre Anlæg …En seriemorders genvordigheder …En morgenbus, der ikke kommer …Hvad tænkte egentlig Prinsessen på Ærten?Dette er blot nogle få af de temaer, man kan møde i novellesamlingen ”Djævelens farveglade broder”.Efter seks romaner i forskellige genrer har forfatteren og oversætteren Per Vadmand nu kastet sig over den helt korte form i disse 18 noveller, der spænder vidt i såvel tid som stil og emne. Ud fra hver sin vinkel berører de temaer som skyld, straf og opgør.

TIGERENS SMIL

Forside; Magnus Vernes

Min nyeste roman og mit andet forsøg i krimigenren. Der er (endnu?) ikke nogen skriftlige anmeldelser at citere fra, men et lokalradiointerview er det da blevet til, som kan høres her

Intervieweren er Frank Løkkegaard.

Forlagets omtale kan også citeres:
“Ved udgravningen til en ny motorvejsbro finder politiet resterne af et over fyrre år gammelt lig. Tilsyneladende ved ingen, hvordan det er kommet der – og dog …
Den pensionerede bibliotekar Jens Bang gør sig sine tanker om det. Han giver sig til systematisk at opsøge sine kolleger fra dengang. For han er sikker på, at han ikke er den eneste, der gør sig sine tanker.
Det bliver indledningen til en kæde af stadig mere dramatiske – og blodige – begivenheder, der fører Jens til så forskellige steder som Højreby på Lolland og Frankfurt an der Oder ved den tysk-polske grænse.

Det handler om kunst. Og tigre …”
Læs mere og bestil bogen her:
Forside: Magnus Værness

IDAS HUS

Forside: Anders Brønserud
(marts 2013)

Alle de her nævnte bøger undtagen “Bag Døren” kan købes på

Det har ikke ligefrem sprudlet med anmeldelser, men en udsendelse i diverse lokalradioer er det da blevet til: 

Lyt til Frank Løkkegaard på Radio Mælkebøtten her!

En pæn foromtale i den lokale ugeavis er det også blevet til – læs her:

Og her er en fra en af de nye digitale bogsider, Bogvægten.dk

Romanen begynder med Ida og Oles bryllup.  De har boet sammen i mange år i Idas hus, der også rummer et kollektiv startet i begyndelsen af halvfjerdserne, dengang fortrinsvis bestående af kvinder. Med tiden kommer huset også til at rumme asylansøgere, der har fået afslag på asyl, herunder et par med børn der har Idas helt store interesse – en interesse der bevirker, at Ida langt om længe fortæller sin livshistorie til Ole.
Idas og hendes bror er jøder og opvokset i Nordjylland hos en farmor, der levede efter jødisk skik og i øvrigt ikke tøvede med en velanbragt lussing, når hun mente, det passede ind i opdragelsen. Børnenes forældre er udvandret til Israel og har ingen kontakt til børnene, så den hårdtslående farmor er grundstammen i deres barndom.
Romanen omfatter Idas hverdag og hendes forskellige kærester, jødiske Ruben som farmoren billiger, Troels der ikke røber megen selvstændig tænken, og den fantastiske Marko der ligner en gud og samtidigt er på vej op ad karrierestigen. Desværre er han gift – i hvert fald i en periode, men senere kan Ida ikke komme hurtigt nok ud af forholdet – og da står Ole stadig og venter.
Idas liv giver ikke anledning til nostalgiske tilbøjeligheder, men der er et glimrende tegnet billede af Danmark i halvfjerdserne og firserne med demonstrationer mod atomkraft og medlemskab af EF, splittede fraktioner på venstrefløjen, batikbluser og fri abort, basisgruppe i kollektivet og eksperimenter med den seksuelle frihed.
Romanen er holdt i rolig fortællestil, Idas vinkel er fremherskende, men den alvidende fortæller får fremstillet et godt billede af tidens mentalitet.

Birte Strandby
(Læs om Bogvægten her)

Og et par læserkommentarer fra hjemmesiden “BogNu”:

Læs den og du vil ligesom jeg genopleve de måske lykkelige 60er. Forfatteren giver en flot beskrivelse af et miljø hos en frigjort kvinde og hendes familie.
Dejlige scener fra den gang før “verden gik af lave”. Jeg mener godt du kan læse bogen som en selvstændig historie, men selvfølgelig vil du få et bedre kendskab til personer ved at læse nr. 1 og 2.
Men begynd bare med nr. 3. (Af “steenflemming”)

I den sidste del af det, der har vist sig at blive en trilogi om Ole og Ida, får vi Idas livshistorie, som samtidig er et glimrende indblik i Danmarkshistorien i de sidste 60-70 år,
Med kinesiske æsker a’ la Auster, bare med danske briller. Giver en masse stof til eftertanke om livet og livets mening..
Nye læsere bør starte med bind 1(Bag Døren) for at få det fulde udbytte af persongalleriet, men så bliver man også belønnet. (af “fretlessdude)

MIT LIV SOM FUGL

eller:

Mikael Helmers besynderlige rejser i tid og rum

Forside og illustrationer: Peter Snejbjerg
(november 2009)

Allerede før jeg var færdig med min første roman, var jeg gået i gang med noget, som skulle være helt anderledes. Det udviklede sig så sideløbende med mine andre skriverier til denne historie om en småkedelig universitetslærer, der pludselig bliver kastet ud i en absurd række æventyr med drager, rumuhyrer, troldmænd og djævle – og ikke mindst fugle!

(se og læs smagsprøver og anmeldelser her)

Bogen er udkommet i november 2009 på forfatterforlaget

– med omslag og vignetter af tegneseriekunstneren Peter Snejbjerg.

og den kan nu købes her!

FLYTTEDAG

Forside: Tobias Enevoldsen
(august 2007)

Da min første roman, “Bag Døren” var udkommet, blev jeg ofte opfordret til at skrive noget mere om, “hvad der siden hændte Ole og Ida.” Min tredje roman er en slags svar på disse opfordringer – og så dog alligevel ikke, for faktisk handler den mere om, hvad der skete FØR begivenhederne i Bag Døren. De virkelige hovedpersoner er således ikke Ole og Ida, men snarere Oles forældre Hans og Sonja, et umage par, der mod alle odds under krig, besættelse og koldkrig forsøger at holde sammen på deres liv. Men vi får da også lidt mere at vide om Ole og Ida.

Bogen er udkommet i august 2007 på forfatterforlaget

MANDEN DER SKREV BREVE

Forside: Tobias Enevoldsen
(maj 2005)

Kan løbes her:

BAG DØREN

forside: Anders Ulstrup/Jentas
(april 2003)

Efter mange år som tegneserieforfatter fik jeg lyst til at skrive en roman. Som udgangspunkt tog jeg en person, der skulle minde lidt om mig selv – altså en sur, gammel fritidsjazzmusiker – men sådan, som jeg tror, jeg ville have været, hvis jeg i stedet for at være blevet gift, far og bedstefar altid havde boet for mig selv i en lejlighed i København.

Det kom der jo ikke i sig selv nogen bog ud af, men det var altså udgangspunktet. Selvfølgelig dukkede der efterhånden andre personer op i hovedpersonens liv: en af-og-til-kæreste, en fortabt søn, der måske ikke er, hvad han giver sig ud for, diverse orkestermedlemmer og computernørder – samt ikke mindst en fortid. Det udviklede sig til sidst til min roman “BAG DØREN”, der er udkommet i april 2003 på P.P.Forlag, Nu Jentas. Papirudgaven er p.t. udsolgt.