UDDRAG AF ANMELDELSER OG KOMMENTARER

ANGÅENDE "BAG DØREN"

 

De seneste stårøverst.

Kristen Bjørnkjær i Information 7.8 bl. a:

"En gammeldags roman med en masse god atmosfære i skildringen af dagens København, og den emmer af de spændinger, der også er. En sen, men lovende debut, og en roman, der skriver sig varm og op, og som man hygger sig

med trods det lidt dystre emne, ikke mindst fordi handlingen med den træske anti-'detektiv' af en far er både meningsfuld og kriminalistisk, spændingsopbygget med et fint håndelag."

 Esther Selig i usenet: dk.kultur.litteratur 29.6. bl. a: 

...en af den slags bøger, man falder ind i og føler sig hjemme... "Bag Døren" fænger fra side 1, og bogen kunne i virkeligheden også godt have været markedsført under "spænding"... godt plot, troværdig psykologi og en plausibel forløsning.

Einar Hermannsson i "Radio Jazz" 19.6 bl. a:

Det er, måske bortset fra Dan Turèll, ikke så tit, at man finder en så indforstået - uden at være nørdet - skildring af jazz og jazzmusikere (...) så alene af den grund synes jeg, den er værd at opsøge. Plus at den har sine spændende øjeblikke.

Henrik Tjalve i Flensborg Avis 18.6 bl.a:

Per Vadmand giver i "Bag døren" en fin skildring af en midaldrende jazzglad mand. Det Danmark, han er

den lidt gnavne registrant af, står skarpt. Netop passeret de 60 lever Ole Jørgensen et

stille liv som efterlønner ... Der sker ikke meget i det daglige, men han registrerer alle de tegn på tidernes forfald,

der omgiver ham. Han er sig rollen som jeronimus bevidst og nyder den. Oplivende momenter er, når han udfolder sig på

trompet i et jazzorkester eller er sammen med bolleveninden Ida.

 

Ida Hejlskov skrev i B.T. 17.6.03 bl.a.

»Bag døren« har en sorgmunter tone, som passer til emnet, der skifter mellem det tragiske og det bare hverdagsagtige, og så pludseligt skrider over i det ekstreme. Ganske som Ole Jørgensen har Per Vadmand et frygtsomt forhold til klicheer,

der gør, at han både citerer dem og skaber distance

til dem... »Bag døren« er solid realistisk underholdning med et politisk stof.

...og så fik den fire stjerner!

Karsten Just, Dansk Bibliotekscenter, skrev bl.a.:

Et flot portræt af en midaldrende mand i krise, fortalt med sort humor og megen indre monolog, og er forelsket portræt af København (...) som Vadmand skildrer på alle årstider, og alle kvarterer, dog mest Bryggen, hvor Ole slår sine folder og lever sit liv.

Arne Klinder skrev i Lokalbladet Midtsjælland 30.4.2003 bl. a.:

Bogen er skrevet i et herligt fængende dansk, og forfatteren magter at fastholde læserens interesse

for den uforudselige og bevægende handling

Sarah Bøgh Thyssen skrev i Dagbladet Køge 29.4.2003 bl.a.:

Per Vadmands roman "Bag Døren" handler om familiefølelse og tilhørsforhold, men den

handler så afgjort også om racehad, nynazisme og andengenerationsindvandrere. Emner, som alle er genkendelige og uhyre aktuelle i samfundet i dag. Der rodes op i fortiden, og flere døre åbnes, mens andre kan lukkes. Det billede, der

langsomt tegnes af Karl, er ligeledes veltegnet ubehageligt.

Uddrag af Connie Borks anmeldelse i Politiken 28.4.2003

Per Vadmand har gjort sin hverdagshelt så grå og uanselig, at læseren faktisk starter med at overse ham. Både på grund af alder og ved selvvalg er Ole mere eller mindre koblet af det danske samfund. Og han lukker heller ikke sin bolleveninde Ida gennem 25 år langt ind i sit liv. I det hele taget er det svært at hamre døren ind hos Ole, indtil den ukendte søn Karl melder sig på banen. Romanen har sikker tæft, når den afdækker Karls fortid som institutionsbarn og hans grove sprog på internettet. Med en blanding af stædighed og ligefremhed får Vadmand fat på sproget i de ekstreme submiljøer, når Karl kalder indvandrerne for »vandrende telte på gaderne« og »verdenserobring med fyldte barnevogne«. Det groteske og ekstremistiske sprog er ramt på kornet.