Mit liv som fugl

eller:

 Mikael Helmers besynderlige rejser i tid og rum

Roman af Per Vadmand med omslag og vignetter af Peter Snejbjerg

 

Køb den HER!

Her er et link til den første anmeldelse i nettidsskriftet "Den Elektriske Kanin"

og her er et link til interview med forfatteren sammesteds.

Endnu en anmeldelse her. Endnu kun i lokalaviser og netmedier, men hvem ved, hvad der kan ske?

Endnu én her!

En omtale i det helt lokale ugeblad er det skam også blevet til!

"Mit liv som fugl er en ejendommelig og vellykket krydsning af en pikaresk roman (altså en roman, hvor en vandrende hovedperson møder stadig nye mennesker og miljøer) og en moderne ´Alice i Eventyrland´. Den er snurrig, meget lun - og i høj grad værd at læse!"

(Søren Schou, Bogguide.dk)

Her er et par smagsprøver fra bogen

Mikael Helmer havde aldrig i andet end sin vildeste fantasi forestillet sig, at han  en dag skulle sidde og konversere en drage.

Ikke desto mindre var det nøjagtigt, hvad han gjorde i dette øjeblik – det vil sige, konversere var måske så meget sagt, for hidtil havde dragens bidrag til samtalen mest bestået af ubestemmelige grynt og en enkelt lavmælt ed. Mikael var heller ikke hundrede procent sikker på, om det var helt korrekt at kalde væsnet en drage, men på den anden side vidste han ikke, hvad han ellers skulle kalde det.

(...)

Mikael Helmers hidtidige karriere ved Københavns Universitet havde ikke rigtigt givet ham noget erfa-ringsgrundlag, der kunne fortælle ham, hvad det næste skridt kunne være. Men måske ville det være det klogeste lige så stille at fortrække, nu hvor dragen så ud til at have mistet interessen. Han vendte sig forsigtigt og tog et skridt hen mod døren – men opdagede så, at dragens hale pludselig lå i vejen for ham. Han vendte sig mod dragen igen, og den trak lynhurtigt halen til sig. Da det samme gentog sig, hver gang han gjorde mine til at forlade viktualiekælderen, drog han den slutning, at dragen åbenbart ønskede, at han skulle blive der, så han satte sig ned på en tom æblekasse og så afventende på den. Et kort sekund følte han sig svimmel og stakåndet, men det tilskrev han lugten og den indelukkede kælderluft.

 

(så springer vi et godt stykke - Mikael Helmer er kommet rigtigt langt hjemmefra ...)

 

Først troede han, det var noget, han drømte, eller hans puls, der dunkede i ørerne, men da han åbnede øjnene, blev det ved: en række dybe, rytmiske bump som fra et forkert indstillet stereoanlæg eller en brian-bil med tæppebankermusik langt borte. Han satte sig op i sengen og kiggede rundt i værelset. Det var umuligt at bestemme, hvor lyden kom fra, men mens han sad og lyttede, blev den langsomt kraftigere, og samtidig blev rytmen mere kompliceret, som om den første, dundrende elbas fik følgeskab af flere, der spillede i skæve modrytmer. Til sidst var der så mange, at det næsten lød som en enkelt tone, der blot svingede ganske langsomt. Samtidig steg det til en næsten uudholdelig styrke, så han måtte holde sig for ørerne. Det hjalp dog ikke ret meget, for nu var lyden så kraftig, at hele hans brystkasse svingede med, så han pludselig forstod, hvordan en kontrabas måtte føle det, når Niels Henning Ørsted rigtigt trykkede den af.

Han sprang op fra sengen og løb hen til døren. Her lød det endnu stærkere. Han åb-nede forsigtigt døren på klem – og lukkede den lige så forsigtigt i igen i en fart: Hele gangen udenfor myldrede med underlige væsner magen til den gummiboldagtige hotelpor-tier, der havde vist dem deres værelser. De hoppede målbevidst ned ad gangen forbi alle dørene, og den dundrende lyd kom, hver gang en af dem ramte gulvet og satte af igen. Væg-gene dirrede, og Mikael Helmer huskede, at han engang havde læst, at soldater skulle gå ude af trit, når de gik over en bro, for hvis de gik i takt, kunne vibrationerne få broen til at styrte sammen. Han lagde mærke til en lille revne i loftet, som han ikke var sikker på, havde været der før, og håbede, at portiervæsnerne ikke pludselig ville finde en fælles rytme.

 

Der gik lang tid. Stadig myldrede væsnerne dundrende forbi.

Stadig ude af takt.

Revnen i loftet blev ikke større.

 

(læs videre i bogen!)

(Beklager de forskellige skrifttyper - jeg har ikke helt styr på hjemmesideprogrammet endnu ...)