I anledning af at Basie Trust Bigband til august 2012 har eksisteret i 25 år, er der her  en kommenteret

KRONOLOGISK BILLEDKAVALKADE

2020

Året 2020 var, som de fleste nok husker (!) et “Annus Horribilis for alle, og især for musik- og teaterfolk. Landet – og dermed også orkestret – var lagt ned i lange perioder, og adskillige musikarrangementer inklusive den planlagte julekoncert i Æglageret måtte aflyses. Det lykkedes dog at gennemføre den traditionelle remisekoncert på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, men med stærkt reduceret besætning, da der i hele foråret og det meste af sommeren var forsamlingsforbud for over ti personer, hvilket jo betød, at bigbandet ikke kunne øve. Da der endelig blev lukket op, kunne vi ikke nå at komme i form til sidst i august og måtte overlade jobbet til det “lille” Basie Trust, der jo havde kunnet øve næsten hele perioden uberørt af restriktionerne. Det hjalp på det, at vi fik lokket Fifi til at synge med!

2021

2021 blev et lidt mere normalt år. Vinterens nedlukning blev heldigvis ophævet i tide til, at vi kunne nå at øve op til årets koncert på Sporvejsmuseet, og næste nedlukning trådte i kraft præcis en uge efter, at vi havde givet vores julekoncert i Æglageret i Holbæk. Heldigvis gik orkestret fri for sygdommen i både 20 og 21, men det er jo ikke slut endnu …
Her er i hvert fald et par billeder fra Sporvejsmuseet. På klaver ser vi et nyt ansigt i vikarkredsen: veteranen Niels Elberling.
Nederst et par billeder fra Æglageret. det bliver desværre nok sidste gang, vi får glæde af at høre Fifi synge med orkestret, så her er lige et par ekstra billeder af hende. Bag hende ses Jørgen Friese på 2. tenorsax, der nu har afløst Finn Rasmussen, der efter 25 år i orkestret syntes, at det kunne være nok nu …

2022

2022 tegner foreløbig til at blive et godt år, hvad angår spillejob. Desværre har vi internt i orkestret været plaget af sygdom og har måttet trække en del på vores heldigvis mange og dygtige vikarer, hvilket kulminerede med årets koncert på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor vi måtte stille op med hele syv vikarer! Det gik nu alligevel. Tidligere på året var der også lidt stress på, da vi i juni spillede to koncerter på en weekend, først ved dette års “SKVULP”-festival i Holbæk og dagen efter til, hvad der skulle have været et asfaltbal i Vigersted, som desværre på grund af “vindkast af stormstyrke”, der væltede telte og materiel, så et medlem nær var blevet kvæstet, måtte rykke indenfor i et – fuldt – forsamlingshus. Lidt ærgerligt, at disse to job lå så tæt på sommerferien, for er der noget, der giver rutine, er det at spille flere dage i træk! Her et par billeder:

Her et billede fra “SKVULP”, Som det ses, var scenen ikke stor nok til, at alle kunne være derm så vi måtte stille op i to etager. Som nummer 2 fra venstre i saxgruppen ses Jubbe, der er fast vikar i okestret under Karolines barselsorlov.

Også i Vigersted Forsamlingshus kneb det med pladsen. Her har vi igen assistance på lead-alt fra Erik Pyndt og desuden på 2. tenor af Per Hermansen, en gammel kending fra min tid med Berlingske Tidendes Bigband.

Så kom den famøse koncert med syv vikarer: Tre i trompetgruppen, én i basungruppen og to i rytmegruppen. Og så var Fifi endda på en måde den ottende vikar, idet hun faktisk har forladt orkestret, men lod sig overtale til at medvirke til de tre koncerter i 2022. Vi håber snart at få løst sangerindeproblemet, men er meget glade for Fifis hjælp!

Året sluttede med den sædvanlige julekoncert i Æglageret i Holbæk. Det blev så sidste gang, Fifi sang med os. Billederne er desværre lidt tågede, da jeg ikke havde fået mit kamera med mig, så jeg fik en tilskuer til at fotografere med sin telefon.

2023

I 2023 lykkedes det os at finde en ny sangerinde, Karen Lysholm, der fik sin debut med orkestret ved en forårskoncert foran Vigersted Forsamlingshus.  I år besluttede vi trods en lidt tvivlsom vejrudsigt at spille udendørs. Det gik også godt en tid, der kom masser af mennesker, og stemningen var god. Men ak: Halvvejs gennem det første sæt begyndte det at småregne. Vi dækkede højttalerne til og spillede et nummer mere. Men så stod det ned i stænger, og vi måtte trække indenfor i forsamlingshuset, slæbende på det, der ikke kunne tåle vand. Heldigvis trak publikym også ind i forsamlingshuset, hvor man hyggede sig en halv times tid. Så holdt regnen op, og vi gik ud og spillede andet sæt uen yderligere problemer. Så det endte godt!

Efter sommerferien var vi så i gang igen med den årlige koncert på Sporvejsmuseet den sidste søndag i august.Der var lidt flere mennesker end sædvanligt, der havde fundet frem til Midtsjælland den dag, så stemningen var fin. Jubbe havde desværre lagt sig syg, så han blev afløst af Michael Jensen, et nyt bekendtskab fra jazzfestivalen på Ærø, som jeg har deltaget i et par år. Et andet bekendtskab fra Ærø er Tina Frederiksen, der er trådt ind på den længe vakante 4. basunplads. På bas vikarierede ligesom i Vigersted Torben Synnest, men siden da har vi fået ny fast mand på pladsen, nemlig ingen mindre end Lars Andersen, der var med til at starte orkestret for alle de mange år siden.

Øverst tv tager Michael en solo. Th. Michael og Tina. Nederst et par kig på orkestret, der viser, at “hawaiiskjorter” er et begreb, der er åbent for fortolkninger.

JULEKONCERTEN i Æglageret i Holbæk var også velbesøgt og er snart en lige så fast tradition som remisekoncerterne. Nu er Karoline tilbage på førstetenoren, hvor vi håber at kunne beholde hende. Tina var desværre sygemeldt, men blev erstattet af endnu et bekendtskab fra Ærø, Jørgen Kragh. Efter lidt udskiftninger er trompetgruppen nu også oppe på fuld kapacitet med Erik Bonde som ny femtemand. Lars var ikke klar endnu, så her er det Philip White, der vikarierer på bassen. Vi skal være – og det er vi også! – taknemmilge over, at det næsten altid er muligt at finde villige vikarer. Ellers var det umuligt at holde sammen på sådan et band!