Vort motto: Jazz er bedre end ti på taget
BASIE TRUST BIG BAND er et amatørjazzorkester, der blev grundlagt i 1987. Orkestrets repertoire består, som navnet antyder, af swingmusik fra 30’erne og 40’erne med hovedvægt på Count Basie og Duke Ellington. Udover at spille til fester, ved koncerter og i jazzklubber har orkestret i de senere år spillet i adskillige kirker, med medvirken af bl.a. Kammerkoret Pegasus og Ringstedkoret.
Repertoiret her har først og fremmest været orkestrets egne udgaver af Duke Ellingtons “Sacred Concerts” samt spiritual- og gospel-melodier. Vi håber på et senere tidspunkt at kunne udgive en CD med denne musik. Orkestret spiller næsten udelukkende musik arrangeret af orkestrets egne medlemmer, herunder også en del originale kompositioner, om end man også lejlighedsvis kan støde på de for stilen obligatoriske standardnumre fra bl.a. Glenn Miller-repertoiret. Desuden dyrker orkestret flittigt de “gamle danske” fra Leo Mathisen til Kai Normann Andersen.
SE BILLEDER OG LÆS OM BASIE TRUST BIG BANDS HISTORIE HER:
OBS! Hvis det kniber med pladsen, findes Basie Trust også i en mindre udgave. Ring eller skriv og spørg.
Basie Trust Big Band har lavet en cd sammen med barber-shop-kvartetten Fourtune om bl.a. et Mills Brothers-repertoire. Af andre gæstesolister kan nævnes sangerinderne Sofie Stougaard,Kirsten Hemmingsen og Anette Gervin og mundharmonikaspilleren og guitaristen Finn Poulsen, samt herrekoret Midnight Sailors. Se og hør et klip med BTBB og the Sailors her:
Sangkvartetten “Fourtune”
Besætningen er 5 trompeter, 5 basuner, 5 saxofonister, der også behersker diverse fløjter og klarinetter, 4-mands rytmegruppe og dirigent samt sangerinden Fifi Dahy. Desuden optræder flere af orkestrets instrumentalister lejlighedsvis som sangere. Orkestret ledes af Per Vadmand, der også af og til spiller en enkelt solo på klarinet eller altsaxofon eller synger et gammelt Elvis-nummer.
Orkestrets medlemmer kommer fra det meste af Sjælland, dog især fra Ringsted og omegn, men også fra såvel Solrød Strand, Holbæk og Søborg og ikke mindst Rødovre.
Orkestret kan kontaktes gennem dirigenten Per Vadmand, tlf. 5752 5344 ell. e-mail: perve@post.tele.dk
Prisen vi taler om.
Og her er et billede fra Klostermarkskirken i Ringsted med Ringstedkoret
BASIE TRUST BIG BAND:
Trompet: Knud Brixager, Henrik Pedersen, Kristoffer Poulsen, Erik Omann, Erik Bonde
Trombone: Niels Jørgen Voetmann, Charlotte Lind, Jan Holm Jakobsen, Tina Frederiksen, Per Fynboe
Sax m.v. Einar Axel Hermannsson ss,as,cl,bascl,fl. Frank Jerichau as, Karoline Malling Lilholm ts,cl,bcl, Jørgen Friese ts, cl. Lisbet Vadmand brs.
Piano: Børge Nielsen Guitar: Eddy Foverskov Bas: Lars Andersen
Trommer: Ole Jordy
Vokal: Karen Lysholm
Dirigent (samt lejlighedsvis sax, vokal og klarinet) Per Vadmand
Orkestrets repertoire er fortrinsvis arrangeret af Per Vadmand, Anders Ulstrup, Einar Hermannsson og Eddy Foverskov, men der spilles også enkelte “eksterne” arrangementer af fx. Neal Hefti, Poul Martin Møller og Duke Ellington.
Arrangementer og cd’er kan købes gennem dirigenten Per Vadmand, tlf. 5752 5344 ell. e-mail: perve@pervadmand.dk
Orkesterlederen Per Vadmand foran orkestret og sangkvartetten Fourtune ved en koncert i Anlægspavillonen i Ringsted, en tradition gennem mange år, der desværre nu er blevet sparet væk.
“Baby, it’s cold outside!
(Børge Holse & Fifi Dahy)
Regina og Midnight Sailors trykker den af på Sporvejsmuseet