CITATSIDEN
Her er en samling citater, som jeg bare har skrevet ned, fordi de tiltaler mig og/eller fortjener at blive husket – for det gode eller det onde. Siden bliver løbende fornyet med de nyeste øverst, så hvis du kigger ind en gang imellem, kan du nøjes med at læse, til du støder på et, du har set før. Sjov og alvor står fuldstændigt tilfældigt mellem hinanden.
NB: Nogle af dem, synes jeg, lyder bedst på originalsproget, men af hensyn til mindre sprogkyndige har jeg oversat dem nederst på siden. De er mærket med et nummer.
* * *
For indirekte at citere citatet: Dette citat er måske det vigtigste på denne side:
I det indre af Newfoundland ligger der et bjerg. Det hedder Halfway Mountain. Det rager op i en temmelig plan skovegn og ser måske derfor højere ud, end det er. På en jagttur kom jeg engang hele vejen rundt om Halfway Mountain og lagde mærke til hvordan et sådant bjerg ser helt anderledes ud for hver gang man flytter sig blot et lille stykke. Du kan få tusinde beskrivelser af Halfway Mountain, og de er alle lige rigtige. Jeg føler en stærk trang til at sige dig nu, og måske er det de vigtigste ord i denne bog, at bjerget er stort og har mange sider, men den, som lå lænket på jorden, så kun Halfway Mountain fra det sted, hvor han lå.
(Aksel Sandemoses slutord i “En flygtning krydser sit spor”)
“Hvis du slår alle dine dæmoner ihjel, risikerer du også at tage livet af dine engle”
(Morten Hesseldahl, “Blodet fra Solsortesletten”)
* * *
“Lad Dem ikke helt beherske af Deres Telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale. Kun altfor ofte sker det, ar man lader betydningsfulde Forhandlinger afbrydes, og deres Traad tabes, maaske for bestandig, for at modtage en ganske ligegyldig Forespørgsel i Telefonen.”
Emma Gad: “Takt og Tone” 1918.
* * *
Vaclav Havel : “Følg dem der søger sandheden; sky dem der har fundet den”.
* * *
The Reverend Mr. Eager:
Remember the facts about this church of Santa Croce; how it was built by faith in the full fervour of medievalism.
Mr. Emerson:
Built by faith indeed! That simply means the workers weren’t paid properly.
(“A Room with a View”)
* * *
“At bære rundt på sin sårede forfængelighed eller sit had og beslutte sig for aldrig at tilgive er som at tage gift og forvente, at den anden skal dø af det. Giften skader kun én selv, ikke den anden.”
(Susse Wold i erindringsbogen “Fremkaldt”)
* * *
“Der er kun én ting, der er længere ude end begrundelserne for de store verdensreligioners regler, og det er begrundelserne for at bryde dem igen.”
(Peter Høeg i “Elefantpassernes Børn”).
” … Og jeg er ganske overbevist om, at man kommer længere med sit overlevelsesprojekt og bevarelsen af energien og humøret ved at indse, at man ER gammel, og visse ting ER gået tabt, at man ikke bare er et gammelt skrog med en sprællevende ung indeni, men at man er den man er med alle årene på bagen, alle tabene, alle fejltagelserne og alle sejrene. Først når man har inkorporeret den erkendelse, har gjort sig til et med den, kan man for alvor gå videre. Men så kan man også, for så er man blevet voksen.”
(Klaus Rifbjerg, “Hvor blev I røde roser dog?” 2006)
* * *
Opskrift på en finanskrise: at låne et skind af en, der allerede har skudt en bjørn, sælge det og håbe, det er let at skyde en bjørn senere, hvis skind bliver leveret tilbage til långiveren.
(Andreas Andersen, usenet)
* * *
Her er den sidste nye af mine egne:
“Folk, der ikke kan se, kejseren faktisk har tøj på, når han har det, er lige så irriterende, som folk, der kan se tøjet, når han ikke har.”
* * *
“Problemet med mennesker uden laster er, at du kan være temmelig sikker på, at de har nogle ret irriterende dyder.”
(Elizabeth Taylor)
* * *
“Når nogen kalder mig en nørd, betragter jeg det som en tilkendegivelse af, at de godt ved, at de ved mindre end mig.
(Per Sanderhage)
* * *
“Man skal holde fast i sit hjerte; for lader man det først gå, hvor hurtigt løber da ikke hovedet afsted med en!”
(Nietzsche).
* * *
“Jeg er træt af at tilbringe min tid sammen med én, hvis meninger i bund og grund adskiller sig fra mine, men som med den største selvfølge går ud fra, at jeg deler den. Som så fuldstændig tager sine egne meninger for givet, at det ikke engang falder hende ind at mene noget andet.”
Camilla Stockmarr, “Noras tredje alder”.
* * *
“I lately lost a preposition
It hid, I thought, beneath my chair
And angrily I cried, “Perdition!
Up from out of in under there.”
Correctness is my vade mecum,
And straggling phrases I abhor,
And yet I wondered, “What should he come Up from out of in under for?”
(Den kan altså ikke oversættes!)
(Morris Bishop in the New Yorker, 27th September, 1947.)
“Hælvten Skjald og hælvten Bog-Orm maa i det Hele udgjøre en Skribent”
(N.F.S. Grundtvig, 1827).
* * *
Dette her har jeg kendt i mange år, men har egentlig altid naivt troet, det ikke ville være aktuelt i Danmark. Med “Lømmelpakken” er jeg knapt så sikker …
“Da nazisterne hentede kommunisterne, sagde jeg ikke noget, for jeg var jo ikke kommunist.
Da de spærrede socialdemokraterne inde sagde jeg ikke noget, for jeg var jo ikke socialdemokrat.
Da de tog fagforeningsfolkene, sagde jeg ikke noget, for jeg var jo ikke fagforeningsmedlem.
Da de hentede jøderne, protesterede jeg ikke, for jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ingen til at protestere.”
(Pastor Martin Niemöller, tysk antinazist)
* * *
“Når man er død, så er man død. Hvis man lever videre efter døden, så er det i kraft af den erindring, man har efterladt hos dem, der lever videre. Hvis man er god til at sige ting og er i stand til at skabe noget, så kan man faktisk risikere at leve ganske længe i folks erindring.”
(Dario Fo)
* * *
“Ligesom da jeg spillede fodbold, gik jeg altid efter manden, aldrig efter bolden.”
(Søren Espersen, DF’s pressesekretær) – ja, når han nu ligefrem selv siger det …
* * *
“Den bredest skrævende er den, der har bedst Plads til Halen mellem Benene.”
(Kaj Munk).
* * *
“Nostalgi er hjemvé, når man ér hjemme”
(Claus Rasmussen, 2.g.)
* * *
Naar Jeppe Aakjær fylder treds,
saa skjarer Maanen veltilfreds,
mens Gøgen pilrer med sit Kuk
og Hønen dulrer med sit Kluk.
Det sorler over Sallingland
og dumrer hult i Fjordens Vand,
paa Marken pojer Drengen lidt,
da stenter Dug paa Vibefedt,
det skrumler paa den bare Taa
og hwerrer stygt ved Karup Aa.
Det klunker midt i Maaneskin,
det gjalmer ud og skjulmer ind,
da virmer ømt det gamle Hors,
da kraaner Skjæg paa dugget Pors,
da skrusler Hanen paa sit Hjald,
da hwilrer Koen i sin Stald,
og Faaret gjepper i sin Eng,
og Pigen rimmer i sin Seng.
Tak, Jeppe Aakjær-Sivensnak,
vi hvister dig en særlig Tak,
fordi du duget har vort Bord
med mærkelige Udsagnsord,
som dels sprang frem fra Bondens Sjæl,
og som du dels har lavet selv.
“Ærbødigst” i Berlingske Tidende i anledning af Aakjærs 60-årsdag
* * *
* * *
Far var et stort barn, som jeg havde, da jeg var lille.
Alexandre Dumas
* * *
Salig er han, som intet forventer, thi han bliver aldrig skuffet.
Kungfutse
* * *
Mod er ofte mangel på indsigt, mens fejhed ikke sjældent beror på gode informationer.
Peter Ustinov
* * *
Det er ikke de dele af Bibelen jeg ikke forstår, som volder mig besvær, men de dele som jeg forstår.
Mark Twain
* * *
Hvis det var Guds mening, at nøgenhed var all right, ville vi være blevet født nøgne.
(Grafitti)
* * *
Inspiration, det er når jeg læser New York Times om morgenen, slår op på nekrologerne og opdager, at jeg ikke selv står der.
Dizzy Gillespie
* * *
Det eneste farlige ved marihuana er politiet.
Louis Armstrong
* * *
Philosophy is questions that may never be answered. Religion is answers that may never be questioned. (7)
(anonym)
* * *
Når musene slås, kravler elefanterne længere op i træerne…..
“Carsten Friskytte”, internet-debattør
* * *
“Regeringen har gjort danskerne blinde og forsøger nu at sælge briller designet af Dansk Folkeparti. “
Finn Janning i Information
* * *
Begrebet bogløse biblioteker er blevet lanceret af hovedløse bibliotekarer.
Det er det rene pip: man kunne lige så godt tale om bukseløse buksebutikker.
Peter Mouritzen, forfatter, i Weekendavisen
***
The problem with defending the purity of the English language is
that English is about as pure as a cribhouse whore. We don’t just
borrow words; on occasion, English has pursued other languages
down alleyways to beat them unconscious and rifle their pockets
for new vocabulary.
James Nicoll (Den nænner jeg ikke at oversætte!)
* * *
“Problemet med vrede mod Gud er, at det er umuligt at gå højere op i systemet for at klage”
Peter Høeg, “Den Stille Pige.”
* * *
“Skatter er det, vi betaler for et civiliseret samfund”
Oliver Wendell Holmes, amerikansk højesteretsdommer
* * *
“Gu er de da ej blevet stuerene. Det er bare stuen, der er blevet beskidt.”
Preben Wilhjelm
* * *
“Der er ingen tvivl for mig om, at jo mere vi taler om tørklæder, jo flere får vi.”
Birthe Rønn Hornbech
* * *
“Man redder ikke en druknende ved at smide en spand vand i hovedet på ham.”
Gunnar Jørgensen, “Flemming”-bøgernes forfatter
* * *
“Jeg tror ikke på, at vi skal give kz-fangevogteren lige så meget taletid som hans fange.”
Robert Fisk, udenrigskorrespondent med sæde i Beirut, af mange beskyldt for at være partisk.
* * *
“Let’s be primitive, but not barbaric”
Duke Ellington
***
“Når man vil starte et band, må man først have en advokat og en revisor – så kan man altid senere udvide med bas og trommer.”
Johnny Madsen
***
At troende mennesker ofte er gladere end ikke-troende, er ikke mere relevant, end at berusede mennesker ofte er gladere end ædru.
Bernard Shaw
***
– og så lige et par af mine egne:
Når en aforisme begynder med ordene “mænd er…” eller “kvinder er …” ved man, at resten som regel ikke er værd at læse.
***
En af de vigtigste menneskerettigheder er retten til at være inkonsekvent.
***
Den, der vil gøre alle tilpas, ender som en kamæleon på et skotskternet tæppe.
* * *
Vi lever alle under den samme himmel, men vi har ikke alle den samme horisont.
Konrad Adenauer
***
“Jeg kender ikke Lomborgs motiver, men jeg ved, at 15 procent af USAs befolkning
tror på, at månelandingen i 1969 blev optaget i et studie i Arizona. Jeg ved
også, at vi efter et stykke tid begyndte at ignorere dem og lade dem passe
sig selv. Måske fester Lomborg sammen med dem hver lørdag aften.”
Al Gore
***
Intet i verden er fordelt så retfærdigt som forstanden: Alle tror, de har fået nok
Jacques Tati
***
Dødsfald i verden siden 11. september 2001
Vesterlændinge døde af terror: 3.700
Døde af AIDS: 14.273.291 (1 hvert 10. sekund) (UNAIDS)
Børn døde af kurerbare sygdomme: 47.577.638 (1 hvert 3. sekund) (WHO, UNICEF, UNDP)
Hvad er de alvorligste problemer?
(Sakset fra hjemmesiden “Leksikon for det 21. årh)
***
Lincoln Six-Echo: What’s “God”?
McCord: Well, you know, when you want something really bad and you close your eyes and you wish for it? God’s the guy that ignores you.
(Fra filmen “The Island”)
***
»Vi har ikke set toppen af isbjerget endnu«
(Hørt i radio af Herluf Holdt)
***
“I have a total irreverence for anything connected with society except that which makes the roads safer, the beer stronger, the food cheaper, and the old men and old women warmer in the winter and happier in the summer”(6)
Brendan Behan
***
“Hva’ æ’ livet, Peddersen? – En solo for trækbasun på en øde ø.”
Storm P.
***
“Jeg siger konsekvent nej til politik … Jeg har aldrig været medlem af et parti, for jeg har aldrig haft konstant sympati nok til det.”
Uffe Ellemann Jensen, “Alt for Damerne” 26.9.1974
***
“Han var så gammel, at han glemte, hvad han skulle huske, men huskede dog endnu, at der var noget, han havde glemt.”
K.K. Steincke
***
“Holocaust begyndte ikke med kz-lejre og gaskamre. Det hele begyndte med, at den offentlige debat blev mere og mere rå, samtidig med at der blev vedtaget forskellige små særlove og regler, som nazisterne håbede, ville få jøderne til at forlade det tyske rige”
Jakob Johannsen, læserbrev i Information
***
“Visse partier er principielle modstandere af statsdrift på områder, hvor underskud ikke på forhånd er givet.”
K.K. Steincke
***
“Når jeg en sjælden gang ikke har andet at glæde mig over, kan jeg blive helt opstemt ved tanken om, at jeg ikke længere går i skole.”
Frederik Dessau i “Det Sorte i Skolen”
***
“Nuller står altid til højre, hvis de vil blive til noget.”
Johannes Rau, tysk politiker
***
“Italieneren behandler desværre sin kone ligesom sin bil. Tyskeren behandler desværre ikke sin kone som sin bil.”
Renzo Urbini
***
“Jeg er ikke interesseret i penge. Jeg vil bare være vidunderlig.”
Marilyn Monroe
***
“Hvis det var Guds vilje, at mennesket skulle spille basun, havde han udstyret det med større læber, længere arme og ingen ører.”
Niels Henning Ørsted Pedersen
***
“Det tyder på et basalt manglende kendskab til, hvordan mennesket fungerer, hvis man tror, at arbejdsløse helst vil være arbejdsløse. Selv økonomer ved, at der er kolossalt mange ting, der får folk til at ønske at være i arbejde, for eksempel ønsket om at være del af en social sammenhæng. Det er mig en kilde til stor forundring, at man tror, at man ved at gøre folk fattige kan få dem til at finde et job, der ikke er der.”
Erik Jørgen Hansen. professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. (I anledning af “integrations”forliget.)
***
“Den billigste art af stolthed er nationalstoltheden; thi den forråder hos den, der er behæftet dermed, mangelen på individuelle egenskaber at være stolt af, idet man ellers ikke ville tage sin tilflugt til det, som man deler med så mange millioner. (…) Ethvert stakkels fæ, som ikke har noget i verden at være stolt af, griber som det sidste middel at være stolt af den nation, han netop tilhører.”
Schopenhauer
***
“Angst æder sjæle op.”
R.W.Fassbinder
***
“En almindelig fejl, folk begår, når de prøver at designe noget fuldkommen idiotsikkert, er at undervurdere fuldkomne idioters opfindsomhed.”
Douglas Adams, “Mostly Harmless”
***
“Det er rent ud fantastisk, når højrefløjen påstår, at det var venstrefløjen, der førte det store ord i 60’erne og 70’erne. Vi kom til orde, ja. men hele udviklingen gik stik imod venstrefløjens intentioner. Når nogen kan hævde, at det var os, der dominerede i den periode, så kan det kun forstås på én måde: de vil ikke bare have magt til at gøre, som det passer dem, de vil også have ret til at gøre det uimodsagt.”
Preben Wilhjelm: Fra min tid
***
Den næste her falder lidt udenfor, men jeg synes, den fortjener at blive husket:
“Og med hensyn til, hvem der kommer på bibliotekerne, og hvem der ikke kommer, er der en tabel 18 med en gruppe delt ind efter alder, og dér står, at 39 pct. af den mandlige del af befolkningen aldrig kommer på bibliotekerne, og at 30 pct. af den kvindelige del af befolkningen, altså fordelt gennemsnitligt over alder, aldrig kommer der. Og når jeg lægger mænd og kvinder sammen – det skal man være lidt forsigtig med, men på det her område tør jeg godt – så giver det 39 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne befolkningen tilsammen, og det må være 69 pct. Tager jeg fejl?”
Sagt af folketingsmedlem(!) Åse D. Madsen, Dansk Folkeparti – som siden blev medlem af Danmarks Radios Bestyrelse (!!).
***
“Husk, at hvis du lægger folk ord i munden, risikerer du at blive bidt i fingrene.”
(Endnu et gammelt ordsprog, jeg selv lige har fundet på)
***
“Forlang mirakler på den sidste dag”
Viggo Madsen, digter
***
“Things fall apart, the centre cannot hold.”(1)
William Butler Yeats
“The Second Coming.”
***
“Vi har mødt fjenden, og han er os.”
Walt “Pogo” Kelly
***
” ‘Mennesket frem for systemet’ betyder det stærke menneske frem for det system, der skal hjælpe de svage.”
Ole M. Nielsen – MF for Kristeligt Folkeparti (eller hvad de nu hedder i dag)
***
“Big boys don’t cry. Men do.”
Dr. Phil
***
“Hvordan kan det være, at vores hukommelse er god nok til i mindste detalje at huske, hvad der er sket os, men ikke god nok til at huske, hvor tit vi har fortalt det til den samme person? “
Francois De La Rochefoucauld
***
“Selbstverständlich darf man einem Prinzip ein Leben opfern – doch nur das eigene.”(2)
Rolf Hochhuth
***
“Soll es ein anderer Mensch sein.
Oder ein andere Welt.
Vielleicht nur andere Götter.
Oder keine.”(3)
Bertolt Brecht,
“Det gode menneske fra Sezuan”
***
“……The translator’s work is more subtle, more civilized than that of the writer; the translator clearly comes after the writer. Translation is a more advanced stage of writing. “(4)
Jorge Luis Borges
***
“Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt menneskene, som de bør være; men de har så mange sære ting for.”
Prædikerens Bog 7.28
***
“Endelig burde det være stof til eftertanke, at borgerlige politikere altid har så travlt med at kritisere DR-journalister. Hvad siger det egentlig om det, de går og laver på TV2?”
Simon E. Ammitzbøl
Landsformand, Radikal Ungdom
***
Apropos kommunal”reform”:
“Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet. at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation gennem omorganisering, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering.”
Oprindelse ukendt, sædvanligvis tillagt
Cajus Petronius
romersk embedsmand, død år 66 e.K.
***
“Da jeg var 14 fandt jeg min far uvidende og kunne ikke holde ham ud – men da jeg blev 21 blev jeg forbløffet over så meget han havde lært på de 7 år.”
Mark Twain
***
“Nogle mennesker er som pindsvin, men hos de menneskelige pindsvin stikker piggene i begge ender.”
Mig selv
***
“Kunsten at kede er at tage det hele med.”
Hans Bendix
Tegner, kendt for sin skitseagtigt henkastede streg
***
“Fascisme er ønsket om at forbyde andre det, man gerne selv ville, men ikke tør”
Anonym graffiti
***
“Herligt synes det mig – naar Kulsyren er ved at fuldende sin Mission – naar den boblende baner sig Vej opefter, med et paa een Gang forfriskende og forfærdende Pres – dette Pres, der hos de mere udannede Personer er saa uendelig svært at neddæmpe.”
Laurits Tetens
Blæksprutten, Aargang 1940
***
“I to kongruente trekanter står vandet lige højt.”
Anonym
***
“Der er ikke noget ved at være rig, hvis man risikerer at møde tiggere på gaden.”
Klaus Riskjær Pedersen
da han i sin tid blev spurgt, hvorfor han gik ind i politik.
***
“Puritanism: The haunting fear that someone, somewhere, may be happy.”(5)
H.L. Mencken
***
“Der er to slags dumme mennesker: de uvidende, der ikke ønsker at blive klogere, og de vidende, der ignorerer den viden, de har.”
Mig selv
inspireret af Kjærsgaard og Krarup
***
“En stærkt medvirkende Aarsag til Sprogets Forfald har vi her i Landet i en national Særegenhed, som jeg ikke ved, at jeg har truffet i noget andet Land: Frygten for at skabe sig ved at tale korrekt”.
Johannes V. Jensen
(Fundet på Fidusos hjemmeside)
***
“Jeg havde kun én god lærer i gymnasiet – en lidt sur ældre mand som vi elever kaldte Sveskefjæs, fordi hans ansigtshud var mørk og fuld af dybe rynker. I den allerførste time tegnede han med kridt et stort spørgsmålstegn på tavlen […] “Det her er det eneste, jeg kommer til at lære jer,” sagde han. “Sæt spørgsmålstegn ved alting. Den dag I glemmer det, den dag I holder op med at spørge, er I døde som mennesker.”
Jan Kjærstad: Tegn til Kærlighed
***
“Hvert våben, der fremstilles, hvert krigsskib, der søsættes, hver raket, der affyres, betyder i sidste ende et tyveri fra dem, der sulter og ikke gives mad, fra dem, der fryser og ikke gives klæder.”
Dwight D. Eisenhower, general og USA’s 34. præsident.
***
“Det værste ved nazisternes raceskvalp er, at det tvinger anstændige mennesker til at tage stilling til argumenter, der hører hjemme på en ølknejpe.”
Aksel Sandemose: Varulven (tror jeg nok)
***
“Jeg kan godt forstå en regnorm.
Jeg har ofte konverseret folk,
der bare var én bombesikker skal.
Man forsøger alle vegne
Der er lukket overalt.
Man har det som en regnorm,
der er kommet på asfalt.”
Kumbel.
OVERSATTE CITATER
(1) Tingene falder fra hinanden, midten kan ikke holde dem sammen.
(2) Naturligvis må man gerne ofre et liv for et princip – men kun sit eget.
(3) Skulle det være et andet menneske.
Eller en anden verden.
Måske blot andre guder.
Eller ingen.
(4)Oversætterens arbejde er mere ophøjet, mere civiliseret end forfatterens; oversætteren kommer helt klart efter forfatteren. Oversættelse er et mere avanceret stadium af skriveprocessen.
(5)Puritanisme: Den nagende angst for, at nogen et eller andet sted måske er lykkelige.
(6)”Jeg er bedøvende ligeglad med alt, der har med samfundet at gøre, undtagen det, der gør vejene sikrere, øllet stærkere, maden billigere og de gamle mænd og kvinder varmere om vinteren og gladere om sommeren.”
Brendan Behan
(7) Filosofi er spørgsmål, der måske aldrig bliver besvaret. religion er svar, der ikke må stilles spørgsmål til. (Ja, det lyder bedre på engelsk!)